Kontakt Gitte Krohn

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre nærmere eller har spørgsmål.

Email:gk@gitte-krohn.dk
Telefon:21 12 36 47

Fra dødsangst til livsglæde

Kurset henvender sig hovedsageligt til psykoterapeuter og andre fagpersoner som arbejder med mennesker som er konfronteret med døden. Men andre er også meget velkomne.

Mange mennesker vil helst ikke tænke på, tale om eller beskæftige sig med døden – og da slet ikke deres egen død! Hvis man ikke selv har været konfronteret med døden og de eksistentielle følelser der følger med, kan det være svært at hjælpe andre som har døden tæt inde på livet. Vi spejler vores egen ubevidste frygt for døden, og kommer til at holde flere aspekter ud i strakt arm – i stedet for at favne det og være mere autentiske i vores tilgang til emnet og den person vi sidder overfor.

Mange ved ikke at deres ubevidste og fortrængte frygt for døden begrænser deres livsudfoldelse. At frygte døden, også selv om det er ubevidst, manifesterer sig altid på én eller anden måde i vores liv og den måde vi lever det på. Konfrontation med den ubevidste dødsangst, giver stor personlig forandring og får os til at leve livet mere autentisk.

Som menneske får du afklaring på hvordan lige netop din ubevidste dødsangst spiller ind på dit liv og hvordan du får det vendt til livslyst, livsmod og ikke mindst – livsglæde.

Som fagperson får du mange brugbare redskaber, så du er ”godt klædt på ” når du skal arbejde med andre som er konfronteret med døden.

”At fylde sine dage med liv – i stedet for at fylde livet med dage”.

Et intensivt og oplevelsesorienteret kursus hvor vi igennem teori, praktiske øvelser, meditation og opgaver arbejder med blandt andet:

  • Frygtforestillinger om døden og sammenhængen med vores daglige adfærd
  • Dødsfornægtende strategier og vores personlighed
  • Dødsangst kontra livsangst
  • Livsangst kontra livsmod
  • Det terapeutiske rum for den døende
  • Det terapeutiske rum for den pårørende
  • Andre eksistentielle temaer som; isolation, meningsløshed og angsten for friheden

Sted:
Jernbanegade 1, 5000 Odense C

Pris:
3500 kr.

Antal deltagere:
6 – 8 personer

Tid:
Fredag, lørdag og søndag. Kl. 10.00 – 16.00
Man skal påregne at kurset kan trække ud til længere end kl. 16.00