Kontakt Gitte Krohn

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre nærmere eller har spørgsmål.

Email:gk@gitte-krohn.dk
Telefon:21 12 36 47

Gruppeterapi

Formålet med gruppeterapi, er at man mødes om at arbejde terapeutisk med sine problematikker sammen med andre ligesindede.

Fordelene ved gruppeterapi:

  • I gruppeterapi kan man blive set, hørt og forstået af andre end kun terapeuten.
  • Man kan få inspiration, håb og støtte fra de andre.
  • Man oplever at man ikke er alene med sit problem og man er ikke alene om at løse det.
  • Man kan dele følelser og oplevelser og i et trygt, respektfuldt og fortroligt rum.
  • Man er med i et fællesskab, hvor man kan få ærlig feedback.
  • Man kan fortælle om de ting, som kan være svære at dele med familien, vennerne eller kollegaerne.
  • Man kan give udtryk for hvordan man har det, sine følelser og tanker, sine bekymringer og ønsker – uden at blive mødt med fordømmelse eller afvisning.

Ofte har deltagerne i gruppeterapi som udgangspunkt det samme tema eller problematik.
Det kan være:

  • Angst
  • Depression
  • Stress
  • Kommunikationsproblemer
  • Eksistentielle temaer
  • Lavt selvværd
  • Spiseforstyrrelser
  • Ensomhed
  • Samarbejdsvanskeligheder
  • Sorg / tab
  • Og meget andet…

To fluer, med et smæk

Mennesker vokser og udvikler sig bedst i relationer. Men det kan være svært med de relationer, man har haft længe og hvor tingene er blevet fastlåste og alle behandler en som de altid har gjort. Man bliver måske hele tiden set på som den der er offer eller den som altid råber op eller noget andet.
En psykoterapeutisk gruppe afspejler ofte en anden gruppe man er i andre steder. Det kan være familien, arbejdspladsen, vennerne, motionsklubben eller andre grupper. Derfor kan det være meget givende og indsigtsfuldt at arbejde med de processer og problematikker, der foregår i gruppen. For det er ofte de samme problematikker, man møder i andre sammenhænge. Den udvikling man gennemgår i gruppen, kan man bruge til at skabe forandring i de relationer man har i de andre grupper man færdes i. Så man kan vise at man er andet og meget mere, end den de har troet man var. Man kan være sig selv i samværet med andre!

”Din tid er begrænset, så spild den ikke på at leve en andens liv” Steve Jobs