Videnskabeligt Udgangspunkt

på Center for Integrativ Psykoterapi

Det grundlæggende videnskabelige udgangspunkt på Center for Integrativ Psykoterapi (CIP) er psykodynamisk, hvor Sigmund Freud og efterfølgere danner referencerammen.

Psykodynamisk terapi udspringer af psykoanalysen, hvorfor man arbejder på baggrund af den klassiske freudianske forståelse af menneskets psyke, hvor det ubevidste får en afgørende betydning.

Psykodynamisk terapi lægger således vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner. Det centrale terapeutiske mål i den klassiske psykoanalyse er en bevidstgørelse af ubevidste driftstilskyndelser, forsvarsmekanismer og barndomserindringer, således at klienten kommer til at kende sig selv og sin egen psykodynamik. Dvs. kende sine egne forbudte følelser, sine forsvar, overføringer og andet ubevidst materiale.

Den videre udvikling, forskning og forståelse af psykoanalysen førte blandt andet til egopsykologien (fx Erik Erikson), selvpsykologi (fx Heinz Kohut), objektrelationsteorier (fx Melanie Klein, Margaret Mahler, D. W. Winnicott og Otto F. Kernberg) og tilknytningsteorier (fx John Bowlby og Daniel N. Stern) samt psykoanalytisk korttidsterapi (fx David H. Malan og Habib Davanloo).

Foruden et grundlæggende psykodynamisk udgangspunkt, hvor vi ser mennesket som præget i deres opvækst, arbejder vi på CIP også ud fra en antagelse om opvækstens indflydelse på de kognitive, affektive, adfærdsmæssige og interpersonelle processer og problemer, ligesom at faktorer fra opvæksten også kan have indflydelse på hvordan de eksistentielle vilkår udspiller sig for den enkelte. Dvs. at selvom vores fundament er psykodynamisk, er vores tilgang til terapien integrativ og vi benytter os af begreber/metoder fra fire andre terapeutiske retninger; kognitiv terapi, adfærdsterapi, systemisk terapi og eksistentiel terapi.

På CIP anlægges der et holistisk menneskesyn og der arbejdes således ud fra den grundlæggende antagelse, at mennesket er en energimæssig helhed af krop, psyke og sjæl, hvorfor krop, tanker og følelser indvirker på hinanden. Vi anser det enkelte menneske som værende en unik skabning, og at man som psykoterapeut har ansvaret for, at de anvendte terapeutiske begreber/metoder er velegnet i forhold til lige netop dette menneske.

Vi forsøger altså at matche terapien og metoderne til klientens personlighed og problematik, ud fra klientens jeg-struktur, personlighedstræk, problematikkens omfang og nuancer samt klientens ressourcer og livsomstændigheder.

Teorien i praksis

På CIP forvaltes den teoretiske viden i et terapeutisk forløb som følger:
Ud fra et psykodynamisk perspektiv, afklarer og definerer terapeuten klientens problematik.
Terapeuten indtager en analytisk holdning, hvilket indebærer neutralitet, abstinens, jævnt svævende opmærksomhed og aktiv lytten.
Terapeuten indtager ligeledes en psykoterapeutisk holdning, hvilket indebærer en ikke-besiddende varme, empati og at være ægte og autentisk i det terapeutiske rum.
Terapeuten vurderer på klientens jeg-styrke, forsvarsmekanismer, impulskontrol, evne til refleksion, realitetstestning, psykopatologi, karakterstruktur og overføring, sekundærgevinst, modstand m.m.
Terapeuten lytter ligeledes efter det som ikke bliver fortalt i klientens historie, og vurderer om det udeladte kunne have en særlig betydning og om det evt. skal adresseres og implementeres i terapien.
Afhængig af problematikken benytter terapeuten begreber/metoder fra den psykodynamiske retning, det være sig f.eks. tolkning, bevidstgørelse, verbalisering, rekonstruktion, konstruktion, klarifikation, realitetstilpasning m.m., eventuelt vha. Malan’s konflikttrekant og persontrekant.

På CIP benytter vi os af begreber og metoder fra blandt andet følgende værker:

• Hougaard, E.; Diderichsen, B.; Nielsen, T.; 1998, Psykoterapiens hovedtraditioner, Psykologisk Forlag
• Hougaard, E.; 2004, Psykoterapi – Teori og forskning, Dansk psykologisk Forlag
• Malan, D.H.; 1992, Individuel psykoterapi og den psykodynamiske videnskab, Hans Reitzels Forlag
• Fhanér, S.; 1991, Politikens psykoanalytiske leksikon, Politikens Forlag
• Jerlang, E.; 2001, Udviklingspsykologiske teorier, Socialpædagogisk Bibliotek
• Cullberg, J.; 2006, Dynamisk psykiatri i teori og praksis, Hans Reitzels Forlag
• Tähkä, V.; 1983, Psykoanalytisk psykoterapi, Centrum

Terapeuten lytter også efter muligt misbrug, afhængighed, spiseforstyrrelse, stress, angst, depression, chok/traumer eller andre lidelser. Hvis klienten har en sådan lidelse vurderer terapeuten hvordan det hænger sammen med klientens problematik og om hvorvidt det skal bearbejdes i den terapeutiske proces. Har disse lidelser et omfang af en sådan karakter, at klienten er psykisk invalideret, så henvises til specialister.
Terapeuten vurderer endvidere på om klienten har en psykopatologisk lidelse eller på anden vis er uegnet til psykoterapeutisk behandling. Hvis dette er tilfældet, afsluttes forløbet.

Terapeuten har først og fremmest, et psykodynamisk perspektiv i den terapeutiske behandling, men vil endvidere vurdere om der er elementer fra de 4 andre terapeutiske retninger, som med fordel kan integreres i den terapeutiske proces. Det være sig begreber/metoder/teknikker.

Terapeuten vurderer om der er noget:
Adfærdsmæssigt i problematikken, som med fordel kan forstås og afhjælpes med begreber/metoder fra adfærdsterapien, og som derfor kan integreres i det terapeutiske forløb.
F.eks. kan blandt andet social færdighedstræning, selvtillidstræning, aktivitetsskema og spændingsreduktion anvendes på uhensigtsmæssig adfærds- og handlingsmønstre.

På CIP benytter vi os af begreber og metoder fra blandt andet følgende værker:

• Hougaard, E.; Diderichsen, B.; Nielsen, T.; 1998, Psykoterapiens hovedtraditioner, Psykologisk Forlag
• Engquist, A.; 1973, Adfærdsterapi, Socialpædagogisk Bibliotek
• Kåver, A.; 2007, Kognitiv adfærdsterapi, Dansk psykologisk forlag

Kognitivt i problematikken, som med fordel kan forstås og afhjælpes med begreber/metoder fra den kognitive terapi, og som derfor kan integreres i det terapeutiske forløb.
F.eks. kan blandt andet afkatastrofering, skemata og sekvensanalyse anvendes på forvrængninger, katastrofetanker og frygtforestillinger.

På CIP benytter vi os af begreber og metoder fra blandt andet følgende værker:

• Hougaard, E.; Diderichsen, B.; Nielsen, T.; 1998, Psykoterapiens hovedtraditioner, Psykologisk Forlag
• Mørch, Merete M.; Rosenberg, N.K.; 2005, Kognitiv terapi – Modeller og metoder, Hans Reitzels Forlag
• Oestrich, I.H.; 1996, Tankens kraft – kognitiv terapi i klinisk praksis, Dansk psykologisk Forlag

Systemisk i problematikken, som med fordel kan forstås og afhjælpes med begreber/metoder fra systemisk terapi, og som derfor kan integreres i det terapeutiske forløb.
F.eks. kan blandt andet cirkulære spørgsmål og genogram anvendes på roller, relationer, samspils- og kommunikationsmønstre, over- eller underinvolvering.

På CIP benytter vi os af begreber og metoder fra blandt andet følgende værker:

• Hougaard, E.; Diderichsen, B.; Nielsen, T.; 1998, Psykoterapiens hovedtraditioner, Psykologisk Forlag
• Schødt, B.; Egeland, T.A.; 2000, Fra systemteori til familieteori, Paludans Forlag
• Burnham, J.B.; 1989, Familieterapi – En introduktion til systemisk teori og praksis, Hans Reitzels Forlag
• Dallos, R.; Draper, R.; 2007, Familieterapi – Systemisk teori og praksis, Hans Reitzels Forlag

Eksistentielt i problematikken, som med fordel kan forstås og afhjælpes med begreber fra eksistentiel terapi, og som derfor kan integreres i det terapeutiske forløb.
F.eks. er begreber som dødsangst, isolationsangst, meningsløshed, manglende selvansvar eller eksistentiel skyldfølelse anvendelige ved eksistentielle problematikker.

På CIP benytter vi os af begreber fra blandt andet følgende værker:

• Yalom, I.D.; 1998, Eksistentiel psykoterapi, Hans Reitzels Forlag
• Yalom, I.D.; 2008, Som at se på solen – at leve med døden, Hans Reitzels Forlag
• Van Deurzen-Smith, E.; 1995, Eksistentiel samtale og terapi, Hans Reitzels Forlag
• Spinelli, E.; 2008, Eksistentiel psykoterapi i praksis, Hans Reitzels Forlag
• Jacobsen, B.; 1998, Eksistentiel psykologi, Hans Reitzels Forlag
• Cooper, M.; 2003, Eksistentielle terapier, Dansk Psykologisk Forlag

Foruden ovenstående benyttes undertiden en række metoder, som ikke kan betragtes som tilhørende en fænomenologisk skole; stoleterapi, tegneterapi, kropsterapeutiske øvelser, projektionsarbejde (fx The Work), drømmeterapi, chok/traume terapeutiske metoder.

Det terapeutiske mål er, at hjælpe klienten til at få indsigt og bevidstgørelse om klientens følelser, behov, relationer, adfærd m.m. Så klienten kan skabe en holdningsændring og opnå ansvarserkendelse som sammen med afbalancering, ressourceopbygning og kompetenceudvikling kan integrere den nye viden til personlig udvikling, forandring samt nye og bedre handlemuligheder.